Ser man bort fra cykelstier i de store byer er Ringkøbing - Søndervig-stien den ældste cykelsti i Danmark. Cykelstien blev lavet for at give det bedre borgerskab mulighed for at cykle fra købstaden Ringkøbing og ud til den sunde luft i badebyen Søndervig. Cykelstien er en del af nationalrute 4, som går fra Søndervig til København. Stien er grusbelagt, og i kører helt nede i kanten langs Fjordens siv og rør, med en smuk udsigt over vandet. Ruten fortsætter videre fra Ringkøbing ned over Skjern  hvor man passerer Skjern Å og plantage- og hedelandskaber. Følg de blå cykelruteskilte med nr. 4.